Analyse viser, at EU siger ét, men landene gør noget andet

Der er stor forskel på EU's målsætning om 25 pct. økologi i 2030 og medlemslandenes egne planer for økologien, viser en ny analyse fra den internationale økologiorganisation Ifoam.

Analysen er baseret på tilbagemeldingen fra økologiorganisationer i 19 EU-lande, som viser, at de fleste lande har utilstrækkelige planer for at øge økologien, så den lever op til EU-målsætningen.

"Der er en tydelig kløft mellem EU's målsætning om at nå 25 pct. økologisk areal i 2030 og svaghederne i de tiltag og budgetter, som indtil videre er fremlagt for at udvikle økologien i mange medlemslande. Økologisk landbrug kan bidrage til mange af de nye CAP-mål for at beskytte naturen, forbedre dyrevelfærden, styrke landmændene og puste nyt liv i landdistrikterne. Økologiske landmænd bør belønnes med en mere fair andel af CAP-betalingen for de goder, de leverer til miljøet og samfundet i tråd med princippet om at offentlige midler skal bruges som betaling til samfundsgoder. Det er ulogisk og unfair, at nogle regeringer overvejer at give de samme CAP-beløb til standarder, der er meget mindre ambitiøse end økologisk landbrug, og som ikke har nogen dokumenteret miljømæssig fordel. Det vil ikke give flere landmænd lyst til at lægge om," siger Jan Plagge, præsident for Ifoam Organics Europe, i en pressemeddelelse.

Problemerne bunder som regel i, at landenes finansiering eller strategien for økologien ikke er på plads; eksempelvis mangel på støtte til økologiomlægning eller at landbrugsstøtten er indrettet, så økologi er mindre attraktivt end andre systemer, der tillader syntetiske pesticider og kunstgødning. Der er også eksempler på lande, hvor det politiske arbejde sker bag lukkede døre, og hvor den økologiske branche ikke bliver hørt.

Ifoam udtrykker i sin analyse bekymring over, at flere lande slet ikke inddrager branchen i udarbejdelsen af deres CAP-planer.

Svage målsætninger

Derudover er der flere lande, hvor økologien i forvejen fylder en del i forhold til EU-gennemsnittet, som har sat uambitiøse målsætninger for 2030. For eksempel har Østrig en økologiandel på 26 pct., men en målsætning om blot at øge andelen med fire procentpoint frem mod 2030, hvilket er lavere end den hidtidige vækst i arealet.

Ifoam har rangeret landene ud fra tre kategorier og værst ser det ud for Litauen og Spanien, der får den laveste rangering i samtlige kategorier, mens de har de store nationer Frankrig og Tyskland lige i hælene

Danmark er blandt de fire lande, hvis planer ifølge Ifoam lever mere eller mindre op til EU's målsætning - de tre andre lande er Kroatien, Ungarn og Belgien (Vallonien).

Ifoam fremsætter flere forslag til, hvordan landene kan styrke deres økologipolitikker, heriblandt:

• 'No backsliding' - dvs., at landene ikke skal reducere deres støtte til omlægningen, men som minimum bevare den på samme niveau som 2014-2020-niveauet. Omlægningsstøtte kan finansieres via landdistriktsmidlerne eller de kommende eco-schemes.

• EU-Kommissionen skal sikre, at alle lande fremsætter CAP-planer, der samlet set opfylder EU's økologimålsætning.

• Landene skal udarbejde en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan de vil øge både økologiarealet og efterspørgslen på økologi og sikre finansieringen af uafhængig landbrugsrådgivning.

• Betaling for fælles goder skal være proportionelle med, hvad landbrugssystemet bidrager med, eksempelvis i form af tiltag der øger biodiversiteten eller beskytter drikkevandet.